pin
At lede opad er en langsigtet ledelsesdisciplin
August 6, 2015

Når du leder opad forebygger du stress

pin

Reducer stress hos dine medarbejdere

Som du kan læse om i bogen, er der mange fordele ved at lede opad. Èn af store er, at det kan være med til at forebygge stress. Både hos dig selv og hos dine medarbejdere.

Stress opstår som et resultat af utryghed, usikkerhed og manglende indflydelse på at gøre noget ved det der ikke fungerer. Og særligt den manglende indflydelse, er du med til at fastholde hvis du udelukkende leder nedad. For det betyder at dine medarbejderes input ikke bliver hørt. I hvert fald ikke at dem der træffer beslutningerne.
Så ender du med medarbejdere som, med rette, brokker sig i krogene med udtalelser som "Det er jo lige meget hvad vi på gulvet mener, for ledelsen lytter kun til sig selv".

Hvis kommando, information, input og viden udelukkende løber oppefra og ned, så løber kilden tør. Og særligt fordi den kilde det løber fra, er begrænset af en viden der hører ledelsesgangene til. Den viden er vigtigt, men kan ikke stå alene. Det er nemlig på gulvet virksomhedens puls ofte kan måles. Og her ligger uanede mænger information og viden, som hvis det blev formidlet op på ledelsesgangen, kunne bruges til at træffe endnu bedre beslutninger for fremtiden.

Når du formår at sende input, viden og informationer op i systemet, på vegne af dine medarbejdere, så vil de kunne se deres fingeraftryk i beslutningerne. De vil opleve at de har indflydelse, og dermed har du reduceret risikoen for at én af dine medarbejdere kommer til at fylde i den kedelige statistik af stressramte danskere.
Og det er ikke kun godt for dine medarbejdere. Der er også en stor gevinst for dig. Mellemlederen bliver ofte kaldt 'lusen mellem 2 negle'. Og det er der en god grund til. For du sidder lige midt i det hele og skal håndtere modsatrettede ønsker og pres både fra oven og fra neden. Men når du begynder at lede opad, vil noget af presset forsvinde, fordi du sætter dig selv i en bedre strategisk position, hvor du kan agere og påvirke de beslutninger der træffes. Det betyder at du får færre beslutninger trukket ned over hovedet, som du er direkte uenig i. Og det er i sig selv stressreducerende.

Der er altså win-win-win at du som mellemleder husker på at mellemledelse er 360 graders ledelse. Du skal lede i alle retninger. Også opad!

Det er jo ligegyldigt hvad vi gør, for ledelsen lytter kun til sig selv.

1 Comment

  1. Link says:

    Han mener, at virksomhederne skal blive bedre til at forebygge stress. For alternativet er, at de taber spandevis af penge pa darligt arbejdsmiljo. Det koster cirka 500.000 kroner at erstatte en sygemeldt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *